Formentabelle zu „detondere“
Verb
Präsens (Indikativ) | Aktiv | Passiv |
---|
1. Person Singular | detondeo | detondeor |
2. Person Singular | detondes | detondere, detonderis |
3. Person Singular | detondet | detondetur |
1. Person Plural | detondemus | detondemur |
2. Person Plural | detondetis | detondemini |
3. Person Plural | detondent | detondentur |
Imperfekt (Indikativ) | Aktiv | Passiv |
---|
1. Person Singular | detondebam | detondebar |
2. Person Singular | detondebas | detondebare, detondebaris |
3. Person Singular | detondebat | detondebatur |
1. Person Plural | detondebamus | detondebamur |
2. Person Plural | detondebatis | detondebamini |
3. Person Plural | detondebant | detondebantur |
Futur I (Indikativ) | Aktiv | Passiv |
---|
1. Person Singular | detondebo | detondebor |
2. Person Singular | detondebis | detondebere, detondeberis |
3. Person Singular | detondebit | detondebitur |
1. Person Plural | detondebimus | detondebimur |
2. Person Plural | detondebitis | detondebimini |
3. Person Plural | detondebunt | detondebuntur |
Perfekt (Indikativ) | Aktiv | Passiv |
---|
1. Person Singular | detondi, detotondi | — |
2. Person Singular | detondisti, detotondisti | — |
3. Person Singular | detondit, detotondit | — |
1. Person Plural | detondimus, detotondimus | — |
2. Person Plural | detondistis, detotondistis | — |
3. Person Plural | detonderunt, detondere, detotondere, detotonderunt | — |
Plusquamperfekt (Indikativ) | Aktiv | Passiv |
---|
1. Person Singular | detonderam, detotonderam | — |
2. Person Singular | detonderas, detotonderas | — |
3. Person Singular | detonderat, detotonderat | — |
1. Person Plural | detonderamus, detotonderamus | — |
2. Person Plural | detonderatis, detotonderatis | — |
3. Person Plural | detonderant, detotonderant | — |
Futur II (Indikativ) | Aktiv | Passiv |
---|
1. Person Singular | detondero, detotondero | — |
2. Person Singular | detonderis, detotonderis | — |
3. Person Singular | detonderit, detotonderit | — |
1. Person Plural | detonderimus, detotonderimus | — |
2. Person Plural | detonderitis, detotonderitis | — |
3. Person Plural | detonderint, detotonderint | — |
Präsens (Konjunktiv) | Aktiv | Passiv |
---|
1. Person Singular | detondeam | detondear |
2. Person Singular | detondeas | detondeare, detondearis |
3. Person Singular | detondeat | detondeatur |
1. Person Plural | detondeamus | detondeamur |
2. Person Plural | detondeatis | detondeamini |
3. Person Plural | detondeant | detondeantur |
Imperfekt (Konjunktiv) | Aktiv | Passiv |
---|
1. Person Singular | detonderem | detonderer |
2. Person Singular | detonderes | detonderere, detondereris |
3. Person Singular | detonderet | detonderetur |
1. Person Plural | detonderemus | detonderemur |
2. Person Plural | detonderetis | detonderemini |
3. Person Plural | detonderent | detonderentur |
Perfekt (Konjunktiv) | Aktiv | Passiv |
---|
1. Person Singular | detonderim, detotonderim | — |
2. Person Singular | detonderis, detotonderis | — |
3. Person Singular | detonderit, detotonderit | — |
1. Person Plural | detonderimus, detotonderimus | — |
2. Person Plural | detonderitis, detotonderitis | — |
3. Person Plural | detonderint, detotonderint | — |
Plusquamperfekt (Konjunktiv) | Aktiv | Passiv |
---|
1. Person Singular | detondissem, detotondissem | — |
2. Person Singular | detondisses, detotondisses | — |
3. Person Singular | detondisset, detotondisset | — |
1. Person Plural | detondissemus, detotondissemus | — |
2. Person Plural | detondissetis, detotondissetis | — |
3. Person Plural | detondissent, detotondissent | — |
Infinitiv | Präsens | Perfekt |
---|
Aktiv | detondere | detondisse, detotondisse |
Passiv | detonderi, detonderier | — |
Imperativ I | Aktiv | Passiv |
---|
2. Person Singular | detonde | detondere |
3. Person Singular | — | — |
2. Person Plural | detondete | detondemini |
3. Person Plural | — | — |
Imperativ II | Aktiv | Passiv |
---|
2. Person Singular | detondeto | detondetor |
3. Person Singular | detondeto | detondetor |
2. Person Plural | detondetote | — |
3. Person Plural | detondento | detondentor |
PPP | Singular | Plural |
---|
Nominativ | detonsa, detonsum, detonsus | detonsa, detonsae, detonsi |
Genitiv | detonsae, detonsi | detonsarum, detonsorum |
Dativ | detonsae, detonso | detonsis |
Akkusativ | detonsam, detonsum | detonsa, detonsas, detonsos |
Ablativ | detonsa, detonso | detonsis |
Vokativ | detonsa, detonse, detonsum | detonsa, detonsae, detonsi |
PPA | Singular | Plural |
---|
Nominativ | detondens | detondentes, detondentia |
Genitiv | detondentis | detondentium, detondentum |
Dativ | detondenti | detondentibus |
Akkusativ | detondens, detondentem | detondentes, detondentia |
Ablativ | detondente, detondenti | detondentibus |
Vokativ | detondens | detondentes, detondentia |
PFA | Singular | Plural |
---|
Nominativ | detonsura, detonsurum, detonsurus | detonsura, detonsurae, detonsuri |
Genitiv | detonsurae, detonsuri | detonsurarum, detonsurorum |
Dativ | detonsurae, detonsuro | detonsuris |
Akkusativ | detonsuram, detonsurum | detonsura, detonsuras, detonsuros |
Ablativ | detonsura, detonsuro | detonsuris |
Vokativ | detonsura, detonsure, detonsurum | detonsura, detonsurae, detonsuri |
Gerundivum | Singular | Plural |
---|
Nominativ | detondenda, detondendum, detondendus | detondenda, detondendae, detondendi |
Genitiv | detondendae, detondendi | detondendarum, detondendorum |
Dativ | detondendae, detondendo | detondendis |
Akkusativ | detondendam, detondendum | detondenda, detondendas, detondendos |
Ablativ | detondenda, detondendo | detondendis |
Vokativ | detondenda, detondende, detondendum | detondenda, detondendae, detondendi |
152 (257) Formen für „detondere“